Frihed uden frygt

DSCN8165

For mig er frihed af stor betydning, og at være pensionist, at gå på pension en stor følelse af at være uafhængig. Jeg har friheden og muligheden for at gøre lige, hvad jeg har lyst til og nyde alle de gratis glæder – som ligger lige først for. Nemlig at se det store i det små – bruge naturen, bruge mit kamera og at opdage, hvor godt livet det er. Også selvom jeg ikke har røven fuld af penge, ikke bor tip top moderne, men i et hus, der er utæt, og at jeg godt kunne ønske sig nogle flere vinduer. Men så pyt da…..Det er mit hjem, og mine dyrs hjem og vi bor sammen i ren harmoni og der er ingen, der blander sig i dagens rytmer eller forlanger noget af mig, ud over mig selv. Jeg har aldrig brudt mig om regler, og det kommer jeg heller aldrig til, når jeg ikke selv har haft nogen indflydelse på, da de blev vedtaget. Det er så let at sige, at det står i reglerne/loven, som feks hundeloven, – at min hund skal gå i snor. Min hund og jeg har en usynlig snor imellem os, og han adlyder, så hvorfor ialverden skulle han så have en fysisk snor og derved miste sin frihed. Ja der kommer det igen – friheden. Jeg har haft mange diskussioner og har fået pegefingeren rigtig mange gange. Jeg er ikke immun overfor kritik, så jeg er mere eller mindre krøbet til korset – ved bebyggelse og når jeg ser visse hunde og mennesker, der ikke bryder sig om fremmede hunde. Frygt går lige direkte ned i hunden genem linen, ligesom alle andre følelser, som vrede og glæde. Kan mennesket ikke lide den hund, de møder, kan hunden heller ikke – de mærker det med det samme. Sådan kan jeg gå og bedømme de mennesker jeg møder gennem min hunds reaktioner, og tænke mit. Venlige mennesker skaber venlige hunde – og de har vel fortjent at blive talt pænt til uden al den ryk i snor og kommanderen. Det er ikke til at holde ud at være vidne til og skaber frygt og forvirring i hunden. Ligesom børn, der hele tiden får skæld ud bliver frygtsomme mennesker og frygt skaber agressioner og så har vi balladen…Bidske hunde, bidske mennesker og hvad de egentlig savner er nogen, der holder af dem og vender frygten til tryghed, istedet for kort snor og begrænset frihed. Hvem kan lære noget i fangeskab….ja jeg ved det ikke, for jeg har altid brudt mine lænker, koste hvad det ville. Selvfølgelig er der hensyn at tage, – altid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s