Det indre liv

Inde i mit hovede er der hele tiden nogen, der snakker og fortæller – så det ene så det andet. Der er faktisk aldrig ro – hverken dag eller nat – og det er meget trættende. Derfor sover jeg to gange om dagen – ikke længe, men bare det, at jeg falder i søvn, gør underværker. Jeg har det, jeg vil kalde, et rigt indre liv.

Især om natten foregår der det mest utrolige, og der er jeg aldrig alene. Tit er jeg sammen med afdøde søstre, mine forældre og min yngste søn, som jeg mistede for 12 år siden. engang kom han løbende imod mig ned gennem hospitalgangen med udbredte arme, og råbte: Mor – jeg overlevede! Og jeg bredte mine arme ud, løb ham imøde og krammede ham indtil mig – stortudende……Det var en stærk drøm, og jeg husker hver detalje og de følelser, der var forbundet med drømmen.

Da min mor skulle begraves fra domkirken, havde jeg denne drøm, natten før. Jeg drømte, at porten blev slået op, da kisten skulle ud til rustvognen og en skare af gråspurve fløj ud, samtidig med. Der var i hundredevis og det var så smukt. Ganske almindelige kvidrene gråspurve. Min mor var en ganske almindelig sød og venlig dame, der levede for sin mand og børn, skrev dagbog og breve, strikke strømper og hæklede små håndklæder som hun gav til børn og børnebørn. Hun var en gavmild dame – både med ord og med gaver. Jeg savner hende hele tiden – som det menneske og den mor hun var.

Og i mine drømme rejser jeg vidt omkring og tit med tog, hvor jeg strander et sted. Sidst i Frederikshavn sammen med andre rejsende. 5 timer skulle vi tilbringe på stedet, så vi organiserede noget mad, sammen. Det er ellers uhørt, det gør jeg ikke i mit ydre liv, aldrig. Jeg er enspænder og blander mig ikke med andre, og andre blander sig ikke med mig. Det er jeg vidst for anderledes til – eller jeg ved ikke hvorfor. Jeg er ellers talende nok – og snakker med folk, jeg møder, her og der – men kommer ikke sammen med nogen privat. Det har jeg ikke lyst til, eller plads til, for så bringer det uorden i min hverdag. Mine dage har rytmer, der skal overholdes, det har jeg det bedst med, og mine hvilepauser skal også overholdes, så hovedet får lidt ro. Men om natten er der slet ikke noget der ligner, det der. Mange gange er der kaos og nogle gange er der store dyr – den sidste var en tiger, som nogen jeg boede sammen med havde i deres hus. Jeg var slet ikke glad for den, men den var glad for mig og gik efter mig hele tiden. En anden gang var der en moskusokse i min have, som var en anden have, end den jeg har, – en stor én, og jeg boede i et stort hus. Der kom folk til stedet for at se oksen….. Det er ikke let at sige, hvad drømmene betyder, for det kommer an på hvilket forhold man har til dem, og det ved jeg altså ikke rigtigt. Tigeren kunne være min kat Pi – men hende er jeg jo hengiven overfor – og tigeren gjorde mig utryg og bange for at den skulle gøre mig noget. Oksen kunne godt minde om grounding, moder jord, stabilitet at stå godt på sine ben, dybt i mulden. Jeg tror nok jeg var glad for den, men ikke glad for at folk kom for at glo på den.

Flyvedrømme har jeg også og har altid haft fra barnsben. Jeg slap altid fra “dem” når jeg var forfulgt. Mine drømme idag er præget af at jeg ind imellem gør det for sjov, midt mellem andre mennesker, bare for at gøre det. Skal lige afprøve om jeg kan, og ikke for at flygte – ikke altid – men det sker. Jeg jonglerer rundt med mig selv, og skuer nogle gange fra loftet – sætter tingene i et andet perspektiv. Altid udenfor alle andre, aldrig med nogen andre. Det sker jeg hjælper ved at bære en med mig…..men ikke tit. Flyvedrømme og døre jeg ikke kan låse, de har fulgt mig altid – og de døre har været en forbandelse. Splitten kan aldrig nå ind i hullet – og nogen vil ind. Det snerter mod marreridt – ligesom undergrundsdøre, som ikke huskes skal låses. Krige der kæmpes i Mogensgade og jeg passer på mine børn og min mor. Gemmer dem, først et sted, og så et andet sted gennem en dør og så en dør og så en dør. Da tyskerne så opdager stedet, må jeg angive mig selv, for at frelse de andre. Det minder mig om noget, der har foregået i mit sande liv for mange mange år siden. Men jeg tror aldrig nogen har set på hændelserne på den måde. at jeg ofrede mig selv for at redde familien. Det er nok også for meget forlangt. Måske er jeg selvoptaget – jeg er ihvertfald optaget af, hvad der foregår i mig selv, og det fylder godt op. De bøger jeg læser giver også en masse inspiration og tanker, der fører videre forandring og ekspantion og udvider horisonten. Jeg elsker en god og velskrevet bog, hvor jeg kan læse forfatterens intellekt sive ud gennem siderne. Sissel-Jo Gazan er en af dem – hendes personer er så gennemførte og lidt skæve i holdningerne, så de passer fint ind hos mig. Det er benzinen så kører det deroppe for fuld skrue. Fantasi er alt det der skiller os fra dyrene..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s