My everyday – sunday

Efter en bulletin fra min datter om, at min søn var syg, men at hun havde taget over og hjulpet ham, var mit hoved og mit hjerte fyldt op. Min søn lider af pts og har ikke altid let ved at klare dagligdagens krav. Men så godt at hans søster tager over og hjælper ham, det er hun meget bedre til end jeg. Mit omsorgs-gen er vidst ikke så stor, eller også er jeg bare slidt ned, så jeg ikke har mere at give af. Jeg ved det knap nok selv.

En hoppen og dansen rundt i sengen prægede min nat, og vi stod tidligt op, min hund og jeg. Tænke sig, jeg havde lukket Pi ude inat, så hun var godt fornærmet, da jeg åbnede vinduet. Det havde regnet det meste af natten og det er bestemt ikke kattevejr. Den lille stakkels kat  ❤ Ikke sådan, at hun står uden ly og læ – hun har et hundehus at gå ind i, der både et tæt og foret med tæpper. Så helt slemt og dyremisrygt er det ikke.

Jeg fik tøj på og tændt for kaffemaskinen, ost, smør og brød ud af køleskabet og en bolle i ovnen, så kunne vi godt gå vores lille morgentur. Det var dunkelt – lyset var lige ved at komme igennem, og vi mdte Stellahunden og hendes ejer. Det er lidt sjovt, at man kan genkende folk på deres gangart. Stellas ejer er ret hjulbenet så hans knæ stikker udad, når han går, og så går han fortravlet i hak. Så selvom jeg ikke kunne se ham, kunne jeg genkende ham og hunden så jeg førsat da vi var helt tæt på. Ellers er det hundene, jeg kender mennesker på og deres navne. Det kommer sig selvfølgelig af at hundene kalder man på. Jeg tror ikke, der er ret mange, der ved, jeg hedder Lisa – jeg er Charlies mor – eller ejer – sådan er dét og vi kender hinanden på hunden. Stella og Charlie tog et på runder i løb og fik noget morgenmotion. Intet kan konkurere med hunde i leg, den allerbedste motion overhovedet. Så kunne vi godt gå hjem og derhjemme ventede nylavet kaffe og en lun bolle og et par skiver rugbrød. Det er min morgenstart + ingefær, citron og gurkemeje drik og et glas vand. Jeg læser mens jeg spiser, og det foregår inde i den bløde chaiselongsofa – helt sikkert uskik – men hvem skulle stoppe mig i dét. Det er sådan nogle uvaner som  lister sig ind, og skulle min far ha været her, ville han være dybt forarget og bedt mig om at spise ved spisebordet – uden læsestof. Hver ting til sin tid – og jeg vil give ham ret. Man har det bedst ved, at koncentrere sig om og at give det man er igang med, fuld opmærksomhed. Det er ZEN og yoga-stil – og jeg er jo uddannet yogalærer og jeg ved, hvad der bekommer mig bedst – udfra det jeg har lært. Men – og der kommer et men – for jeg er pensionist og som pensionist har jeg sluppet mig selv fri til at gøre lige hvad jeg har lyst til – når bare det ikke skader eller forkorter mit liv. At hygge mig med dyr, bog og morgenmad gør mig godt – og så et lille hvil med lukkede øjn hvor jeg finder ud af, hvad jeg skal bruge dagen til – eller – sætte noget på plads. Derefter lidt hækleri, rydde op  og så ud igen, til en lidt længere tur. Idag skulle der nu lige skrives lidt, som fyldte mit hovede, sådan at det kom ud, mens jeg huskede det.

Så gik vi på marken og spillede boldt og pind og solen skinnede på os og fyldte depoter op med energi. Og Charlie gør hvad Charlie gør hver gang, splitter en boldt ad. Han kan ikke bare lege, sådan som jeg ser andre hunde gør, nej han skal gnave det i stykker, som han leger med. Derfor har jeg også pinde, for de er gratis og de ordner hans tænder, så han ingen plak har eller huller. Det har han aldrig haft i alle sine 10 år. Han er en meget rask hund og lad ham endelig blive ved med det. Jeg kan vel også prise mig lykkelig, ved at være et meget raskt menneske, så der følges vi godt ad. Vi får dagligt motion på omkr 2 timer, i den friske luft, får rigelig med søvn og spiser sundt og varieret. Er rimelig glade og tilfredse med tilværelsen og synes jeg fylder mit liv godt ud. Mon ikke det er 3 hjørnesten til et sundt liv, – det tror jeg. Og nu er jeg ved at lægge mine laster på hylden , og det går godt. Indtil videre ingen problemer, så det tænker jeg bliver fremtidens setup. 1 ugentlig of dag, hvor jeg tillader mig selv at give slip…. sippe rødvin og rulle smøger – og bare slappe total af uden skrupler en 4-5 timer…..Jeg kan godt mærke suget lige nu…. men det er mig der bestemmer..

Og så var vi hjemme igen, efter at hunden var blev håndfodret med et par håndfulde fodder. Han forstår ikke at spise af en skål, så det er sådan vi gør, og så lige en håndfuld ud i gården – eller en skiveskåret pølse – som han bruger snuden til at finde. lidt hjernegymnastik skal der til. Akkurat som mine bøger er vitaminer til hjernen – den skal holdes vedlige og bruges for ikke at gå i stå. en lille middagssøvn bliver det også til og da jeg har taget fotos på marken, skal der fremkaldes og redigeres. hvad der er blevet gjort og billedet viser mig og Charlie på marken, hvor vi spiller boldt. Vi er de lykkelige brugere af vores store bakkede komark fra oktober til maj kan vi boltre os her lige så meget vi vil – og det er næsten ikke til at få armene ned over, at have sådan en baghave. Lige ned til søen og lige ned til skoven – vores hunde kender ikke til små rum og trange kår. De har som det mest selvfølgelige, for dem, friheden til at strække ud og løbe lige de ikke kan holde til det længere. Det er et godt hundeliv – og når hundene har det godt, så har menneskene det dobelt så godt. Det er noget ligesom man føler med hensyn til børnene. De er et barometer for ens egen velbefindende – more or less…

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s