Årskalender 2018

DSCN8695

Endelig færdig!

At vælge fotos til årskalendere er et slidsomt job, synes jeg, – for hold da op, hvor har jeg mange tusinde at vælge imellem. Hallejuja for Drops at der er dato på hver og jeg kan skære fra og læge til, som det nu passer bedst. Jeg tror det er første gang, jeg har fotos fra andre byer, ellers er jeg meget hjemstavnsfotograf og bevæger mig knap udenfor bygrænsen Smiley Vagn kalder det en eller anden fobi-navn – det har han læst eller hørt. Det skal nok passe – jeg bryder mig ikke om at komme hjemmefra i længere tid ad gangen. Så det bærer mine fotos præg af. Fotoet for oven er fra Horsens – solnedgang bag Marinaen, den dag min søster Lizzie blev bisat 2017. Det synes jeg godt må foreviges gennem kalenderen i år. Det var smukt og datteren holdt sådan en smuk tale, som jeg tænker tilbage på. Det ville gøre min søster stolt, hvis hun havde hørt det – og overrasket, tror jeg….

DSCN7272

Min søn og jeg tog til Himmelbjerget på min mors fødselsdag, den 1. oktober, for at markere hendes 101 årsdag. Jeg har ikke været på Himmelbjerget siden min skoletid, så det var noget af et gensyn. Så flot det var og sikke en udsigt. Jeg har lavet et foto på lærred af min søn, der står og kigger ud på denne udsigt. Billedet skal med i en udstilling, til marts, så det kan jeg ikke vise her, – men jeg er tilfreds og glad for billedet. Det tror jeg også han vil være, når han ser det. Jeg har for en gang skyld holdt det for mig selv, hvilke billeder jeg vil have med. I år er det ret privat, for der er mennesker på billederne. Jeg har naturligvis valgt dette foto til oktoberbillede. Jeg sælger lidt kalendere, og det kan tælles på én hånd, og så giver jeg den som gave til mine børn. De skal også have noget smukt at se på i årets løb.

Og det tager lang tid og jeg havde allerede lavet en mappe med 12 fotos, men så fortrød jeg og så lavede jeg en ny, og dem har jeg så brugt. Dette foto vil jeg bruge til julekort  – jeg sender stadig et par stykker ud

DSCN8733

Jeg synes det er så smukt, og det er vores mark og skoven er vores skov og solen står der i al sin storhed og pragt, som en stor lysende stjerne… Lige som det skal være ved juletid…..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s