At vegetere……………..

Når tiden er inde til at gå i tænkeboks, så hjælper det ikke noget at gå i rette med sig selv. For det er nu engang sådan, at der er brug for et pusterum – der er en Tid til at være aktiv og en Tid til at være passiv – En tid til at tale og en Tid til at tie. Og jeg vegeterer på min sofa med dyrene omkring mig, for de synes nemlig at det er så dejligt, når de kan ligge tæt i laaaang tid. Mine billeder er blevet til på den måde – dem jeg har fået lavet på lærred, titlerne og redigeringen af dem. sort/hvid med fokus på et felt – udflydende eller skarpt rundt. Af mig, af min søn og mit yngste barnebarn og jeg vil gerne lave en af mit ældste barnebarn, hvis jeg har et, der er egnet. Meget handler om mine billeder til udstilling og – at halvere forbrug af mine dårlige vaner – rødvin og smøger. I lang tid har jeg tilladt mig selv 2 aftener om ugen, nu går jeg ned til hver fredag og ikke mere. Jeg ville nødig, at jeg fik KOLD – det ville være flovt og pinligt, og så er det noget, man dør af. Det gjorde mine søstre Birgit og Lizzie – de fik lungebetændelse og døde, fordi deres lunger var så dårlige. Så jeg bruger også mine vegeteren til at gøre mig stærk og ændre mønstre. Så jeg ligger der med lukkede øjn og afspænder hele kroppen og vender blikket indad, og så kommer det hele til mig. Ind imellem spænder jeg hele kroppen og tager 10 dybe åndedræt – og afspænder. Det kan jeg gøre nogle gange – det er godt at fokusere og samtidig gøre kroppens muskler spændstige.

At jeg så lader alt andet flyde, ja det er jo dét, man skal lære, ikke at få dårlig samvittighed over. Dunke sig selv oven i hovedet over, at man bruger tiden forkert – at der roder, at der står opvask, at der ligger skidt på gulvet, hundehår, kattehår. Det er der altså ikke noget at gøre ved, for det der er igang , er meget vigtigere og får betydning langt frem i tiden. Opdragelsen, der sidder i rygraden hjemmefra og fra samfundet – hvordan kvinder holder deres huse rene og ryddelige, er ikke til at komme om. Og det kræver gen-opdragelse at sige til sig selv, – pyt! – det ordner jeg en anden dag, og så gøre det færdig som er sat igang. Det har for mig, taget mange år at blive bevidst om, – og jeg

DSCN6333

har sågar, sat et skildt op på mit udhus, et gammelt stykke fra poplen, der blev fældet, hvor jeg har malet: Her har jeg rod, her har jeg hjemme. Det var en facebookven, der gav mig ideen – Inga hedder hun, en klog kvinde. Dem kender jeg mange af – kloge kvinder – der lever i og med naturen, og går deres egne veje. Ikke altid som alle andre, men heller ikke ekstrem udenfor samfundets rammer. Jeg kan godt lide modige mennesker, der ikke er bange for at skille sig ud. Det gør jeg selv – endda så meget at mine børn har svært ved at klare mig og mine meninger og væremåde. Men hvad skal man gøre – jeg kan da slet ikke lave mig om for deres skyld og stryge dem med håret, fordi de ikke kan acceptere mig som jeg er. Det synes jeg er egoistisk. Jeg kunne ikke drømme om at bestemme over dem og deres måde at leve deres liv på. Disse midaldrende børn som jeg har og deres børn. Men det var vidst lidt af et sidespring – eller – måske høre det fint hjemme her – i min vegeteren og åndelige/mentale styrketræning

DSCN5831

Georginer er mine yndlingsblomster, og jeg har haft dem i spandevis i min have, da jeg ikke kan have dem i fred for snegle, når de er plantet i jorden. De æder spirene såsnart de kommer op. Igår kom de ind – knoldene kan ikke tåle frost. De er min pryd i haven, og jeg elsker dem i al deres storhed og pragt. Nu skal jeg passe på de der knolde, tørre dem og gemme dem i mørke – og jeg ved ikke hvor – endnu et projekt der kræver fordybelse…..løsninger…

Frihed uden frygt

DSCN8165

For mig er frihed af stor betydning, og at være pensionist, at gå på pension en stor følelse af at være uafhængig. Jeg har friheden og muligheden for at gøre lige, hvad jeg har lyst til og nyde alle de gratis glæder – som ligger lige først for. Nemlig at se det store i det små – bruge naturen, bruge mit kamera og at opdage, hvor godt livet det er. Også selvom jeg ikke har røven fuld af penge, ikke bor tip top moderne, men i et hus, der er utæt, og at jeg godt kunne ønske sig nogle flere vinduer. Men så pyt da…..Det er mit hjem, og mine dyrs hjem og vi bor sammen i ren harmoni og der er ingen, der blander sig i dagens rytmer eller forlanger noget af mig, ud over mig selv. Jeg har aldrig brudt mig om regler, og det kommer jeg heller aldrig til, når jeg ikke selv har haft nogen indflydelse på, da de blev vedtaget. Det er så let at sige, at det står i reglerne/loven, som feks hundeloven, – at min hund skal gå i snor. Min hund og jeg har en usynlig snor imellem os, og han adlyder, så hvorfor ialverden skulle han så have en fysisk snor og derved miste sin frihed. Ja der kommer det igen – friheden. Jeg har haft mange diskussioner og har fået pegefingeren rigtig mange gange. Jeg er ikke immun overfor kritik, så jeg er mere eller mindre krøbet til korset – ved bebyggelse og når jeg ser visse hunde og mennesker, der ikke bryder sig om fremmede hunde. Frygt går lige direkte ned i hunden genem linen, ligesom alle andre følelser, som vrede og glæde. Kan mennesket ikke lide den hund, de møder, kan hunden heller ikke – de mærker det med det samme. Sådan kan jeg gå og bedømme de mennesker jeg møder gennem min hunds reaktioner, og tænke mit. Venlige mennesker skaber venlige hunde – og de har vel fortjent at blive talt pænt til uden al den ryk i snor og kommanderen. Det er ikke til at holde ud at være vidne til og skaber frygt og forvirring i hunden. Ligesom børn, der hele tiden får skæld ud bliver frygtsomme mennesker og frygt skaber agressioner og så har vi balladen…Bidske hunde, bidske mennesker og hvad de egentlig savner er nogen, der holder af dem og vender frygten til tryghed, istedet for kort snor og begrænset frihed. Hvem kan lære noget i fangeskab….ja jeg ved det ikke, for jeg har altid brudt mine lænker, koste hvad det ville. Selvfølgelig er der hensyn at tage, – altid