December måned–det er vinter

DSCN8654-001

Så hoppede vi let og elegant ind i december og vintermåneden.

Vi hilser frost og vintervejr velkommen. Så skønt med klare stjerner på himlen, når vi går aftentur, og der har været nærmest vindstille de sidste dage. Når bare tøjet er iorden er det nu rart nok at det bider lidt i snuden og luften mærkes ren og frisk. Klare øjn og røde kinder og hunden er ellevild med det frosne rimgræs. Den eneste der ikke rigtig vil være med, er mit kamera, det gi, i sort flere gange imorges, så jeg glippede en flok sangsvaner på vingerne og – den flotte regnbue – Fik en aftagende og svanerne da de vippede over tagryggen af genboens hus. Oplevelsen er min – det er rigtigt men jeg ville meget gerne have den med mig herind, og så genopleve og kigge nærmere på svanerne som var lyserøde efter morgenrøden – hvor solen var på vej op over horisonten. Den ser vi aldrig, her hvor jeg bor, midt på en bakke, først når den er kommet et stykke op over træer og huse og hvad der nu er foran.

Jeg er ikke en person der juler, ikke mere efter børnene er blevet voksen og børnebørn også. Når man mister for mange mennesker, som har været en del af julen, så bliver det aldrig det samme – og jeg føler mig ensom og tiloverst uden dem. Kan ikke finde den der julemelodi, så jeg dropper al selvplageriet og gør bare det jeg synes. Som at samle gran, og jeg elsker duften af gran. Fandt en masse efter de har fældet træer i vores skel. Ædelgran tror jeg, med de blålige nåle. Jeg fyldte en pose og vil lave noget med det – ved ikke endnu hvad. Noget af det blev brugt udenfor, i en bakke med juletulipaner. De er så flotte når de springer ud i flot rød og de står udenfor mit vindue, hvor jeg vil have en lyskæde til at ligge. Lys skal der til og gerne meget, for hos os er der bælgravende mørkt om aftenen. Men allerhelst ville jeg gerne springe juleriet over og så vågne op d. 1. januar, når hverdagene igen er, som de skal være. Folk har fejret det, der fejres skulle julegaverne er givet og modtaget og nytårskrudtet er skudt af, og forhåbnetlig ingen tilskadekomne i trafik eller i husene……Ja sådan har jeg det. Men vinteren den er fin nok og jeg strikker varme sokker til sønnen, datteren og til mig selv og så vil jeg se, om jeg kan finde ud af at sy hjerter på dem. Det ser så fint ud….men allerførst hælen – det svære som skal læres……