Årskalender 2018

DSCN8695

Endelig færdig!

At vælge fotos til årskalendere er et slidsomt job, synes jeg, – for hold da op, hvor har jeg mange tusinde at vælge imellem. Hallejuja for Drops at der er dato på hver og jeg kan skære fra og læge til, som det nu passer bedst. Jeg tror det er første gang, jeg har fotos fra andre byer, ellers er jeg meget hjemstavnsfotograf og bevæger mig knap udenfor bygrænsen Smiley Vagn kalder det en eller anden fobi-navn – det har han læst eller hørt. Det skal nok passe – jeg bryder mig ikke om at komme hjemmefra i længere tid ad gangen. Så det bærer mine fotos præg af. Fotoet for oven er fra Horsens – solnedgang bag Marinaen, den dag min søster Lizzie blev bisat 2017. Det synes jeg godt må foreviges gennem kalenderen i år. Det var smukt og datteren holdt sådan en smuk tale, som jeg tænker tilbage på. Det ville gøre min søster stolt, hvis hun havde hørt det – og overrasket, tror jeg….

DSCN7272

Min søn og jeg tog til Himmelbjerget på min mors fødselsdag, den 1. oktober, for at markere hendes 101 årsdag. Jeg har ikke været på Himmelbjerget siden min skoletid, så det var noget af et gensyn. Så flot det var og sikke en udsigt. Jeg har lavet et foto på lærred af min søn, der står og kigger ud på denne udsigt. Billedet skal med i en udstilling, til marts, så det kan jeg ikke vise her, – men jeg er tilfreds og glad for billedet. Det tror jeg også han vil være, når han ser det. Jeg har for en gang skyld holdt det for mig selv, hvilke billeder jeg vil have med. I år er det ret privat, for der er mennesker på billederne. Jeg har naturligvis valgt dette foto til oktoberbillede. Jeg sælger lidt kalendere, og det kan tælles på én hånd, og så giver jeg den som gave til mine børn. De skal også have noget smukt at se på i årets løb.

Og det tager lang tid og jeg havde allerede lavet en mappe med 12 fotos, men så fortrød jeg og så lavede jeg en ny, og dem har jeg så brugt. Dette foto vil jeg bruge til julekort  – jeg sender stadig et par stykker ud

DSCN8733

Jeg synes det er så smukt, og det er vores mark og skoven er vores skov og solen står der i al sin storhed og pragt, som en stor lysende stjerne… Lige som det skal være ved juletid…..

Løvbjerg og varm leverpostej

Jeg var blevet lidt knotten over, at skulle hente pakke flere kilometer væk, når vi nu havde en GLS pakkepost et stenkast herfra, hvor jeg bor.  Jeg fatter det ikke, hvorfor der ikke undersøges, om det tættest mulige fra adresaten. Men sådan er det ikke altid, og så bliver jeg knotten og træt, bare ved tanken. Men of we go med lang snor og trailer, så jeg ikke også skal slæbe pakken hjem.

Nu har jeg lige været der, så der skulle ikke handles stort, men så kunne jeg jo købe fuglefodder i stor pose, for de har det gode med hirse og ikke alt det korn, som fuglene ikke vil have. Og så skulle vi da have varm leverpostej, noget vi altid fik, førhen, når vi kom hjem fra den trælse gåtur. Og træls er den fordi det er på asfaltsti hele vejen og langs den befærdede vej, så der er ikke noget at opleve. Noget der gør turen mere spændende og oplevelsesrigt. Jeg tænker selvfølgelig i natur. Det var en hurtig derud og en hurtig hjem igen og tog vel et par timer. Tøjet som var i pakken, er ikke prøvet endnu, og jeg håber det passer. Det kan være vanskeligt, og jeg har været uheldig, når jeg har handlet på nettet. Både med kvalitet og størrelse……men lad mig nu se…

Lækkert med varm leverpostej med rødbede og charlie får en skive rugbrød med delikatessen skåret i rytter. Det går også rent ind og Pi jamrer for hun vil også have noget, men kan ikke lide menneskemad. Så får hun lidt knas – dentalhalløj, og så er hun glad. Hun ændrer sig hele tiden. Fra at være en håndsky hyperaktiv kat, der aldrig var inde, er hun nu med i alt, og søger selskab, min hånd, og ligger gerne på skødet, når jeg sidder i chaiselongen og læser . Hun var også ligeglad med, at Charlie fik lidt ekstra, og jeg købte aldrig noget til hende – førhen – indtil en dag jeg købte en lille bøtte med kattegodbider. Det kunne hun lide – og hun forlanger det hele tiden – men det er nu ikke det hun skal leve af. Et par gange om dagen – okay med det. Ellers står der tørfodder til hende hele tiden, – en håndfuld ad gangen – dag og nat er der tilgang til mad. Hun er ikke en kat der bliver tyk og overvægtig – så jeg kan ikke indse, hvorfor ikke?

Så det var næsten den eftermiddaglidt vasketøj skulle ud og hænge og en træls bog er jeg igang med at læse. Det er vidst på tide, jeg får bestilt nogle nye, med højere kvalitet, hvis jeg ikke skal helt død i den her. Og så, som næsten hver dag, fotos, der skal redigeres og sættes i mapper. Morgenfotos og lidt fugle – og så midt i det hele opdagede jeg en farverig aftenhimmel, og den måtte jeg da også have med. Orkede ikke at gå hele vejen, men det er også fint med siluetter på en farverig baggrund, som her. Mine hybenroser – fra Frülingsanfang Helena – klatrrerosen, som er det ene hjørne på pergolaen. Den er duftende dejlig og starter foråret med en væld af hvide roser. Og nu står den med orange frugter til fuglene.

Det var den dag, og jeg har testet mig selv for hvilken parti og kandidat jeg skal stemme på, og det belv liberal alliance, og dét kan jeg sige, det bliver det ikke – aldrig i livet. Jeg stemmer på SF..