Bedre at forebygge ………

bedre at forebygge end helbrede     Link til radiodoktoren om syre – base

 

DSCN5750

Når jeg støder på en tekst, hvor der står at noget er godt for noget – vurderer jeg….Er det noget, der lyder fornuftigt ? giver det genklang i mig ? er det let at få ind i min hverdag ? Og sådan går der en tid med vurdering, indtil det er tid til at prøve af eller afkaste. Ingefær fik jeg ind i mit liv pgra., at jeg havde så ondt i mine hofter og knæ, når jeg gik. Særlig slemt var det, når jeg gik på ujævn terræn, og det gør jeg jo tit, og det pinte mig meget. Flere timer om dagen, bruger jeg jo derude, og det kan jeg ikke undvære, den frihed skal ikke tages fra mig, så derfor hoppede jeg lige ud i det, og begyndte at lave ingefærshots.

Det var jo et rent vidundermiddel og i løbet af kort tid kunne jeg mærke forskel – og det er fortsat sådan, men ændret, så jeg tager det i rå form – river 1 cm ingefær og ½ cm gurkemeje, sådan ca, og kommer det i ½ presset citronsaft og ½ glas vand, hver morgen. Ingefær og gurkemeje er økologisk og med skræl.

Jeg ved ikke om jeg går rundt med toksiner i min krop, giftstoffer som ophober sig og gør kroppen syg og tager energi. Men ihvertfald faldt jeg over et link på nettet, der handlede om agurk, og hvor godt den grønsag var for kroppen. Udover at toxinere, var det også et slankemiddel. Yes! Jeg er overvægtig og har været det mange år efterhånden, så nu skulle jeg igang med det slankemiddel. 1 agurk rives, 2 cm ingefær skæres i skiver, citronskal rives og 1 citron skæres i tynde skiver, 8 mynteblade. Det hele kommes i 2 l vand og står koldt 2 døgn og sies. Jeg blender det hele for at få alle fibre med. Først med stavblender, derefter i en blender, hvor det bliver finere. Kommer på ½ liters flasker og i fryseren. Drikker ½ liter over 2 dage. Jeg vil tilstå, – jeg er ikke blevet slankere, men jeg er blevet afhængig af smagen, der giver en god fornemmelse i munden.

Kræft er en sygdom, som jeg tror vi alle frygter. vi kender alle nogen, der har haft eller har kræft og nogen af os, har mistet venner eller familiemedlemmer. Jeg har mistet 4 søstre, som har haft kræft forskellige steder på kroppen. Da jeg læste radiodoktorens råd om bicarbonat, var jeg prisgivet, for noget nemmere og billigere kunne jeg da ikke forestile mig fandtes. Og så imod kræft!!! forebyggende og helbredende !!! endnu flere udråbstegn. Læste om en fransk onokolog, der havde fundet frem til dette middel og brugte det på sin  klinik med succes. Dr. Ötkers natron og ahornsirup – 1-5 – 1 tsk natron til 5 tsk sirup. Og så måtte jeg igang med at lede efter disse vidundermidler og fandt det i Fakta. Sååå simpelt…Jeg laver 15 spsk sirup og 5 spsk natron ad gangen. Kommer det i en gryde og varmer stille op, lader det bruse op så stofferne er aktiveret og lader det langsomt køle af i gryden. Ca 5 min. og så i køleskab. Det tager jeg 1-2 gange om dagen. 2 timer efter og før et måltid, så det ikke ødelægger mavens naturlige fordøjelse. Kræft kan ikke leve i en basisk krop – kræftcellerne lever af syre og jo mindre syre, jo mindre har de at leve af og natron gør kroppen basisk – eller neutral en ph værdi på omkr 7. Jeg har aldrig vidst sådan noget før og det er heller ikke sådan at Kræftens bekæmpelse kommer og oplyser folk, hvad de vel burde. Bicarbonat findes også naturligt i kroppen. Natron kan også tages sammen med ½ presset citron med et gals vand. Her skal natron også først afbruse i citronsaften inden vandet tilsættes. Ahornsirup skulle være den ideelle da virkningen da når ud i hjernen og andre ydrepunkter, ifølge de mere oplyste. Læs om det på linken øverst og artiklen Kræft er ingen sygdom men……

Jeg kan godt synes, at det kan være svært at nå at spise og drikke alle de ting, som man ved er sundet og godt for kroppen. 6 frugt og grønt feks. når jeg ikke altid. Derfor blender jeg og laver smoothies, og om foråret og sommeren bruger jeg oså brændenæler og mælkebøtter, der er så rige på minetraler, som knap findes i vores grønsager. Jeg tager topskudende på brændenælderne og de nye mælkebøtteskud, og dem plukker jeg, når jeg går hjem og laver smoothie i danskvand, som regel, med æbler, ananas, bananer, pærer og tilsætter lidt tidselolie eller andet. Laver så meget, at der er nok til flere glas og stiller i køleskabet. Bruger babyspinat istedet for u-krudtet i vinterhalvåret, men alt kan bruges, det er en smagsag. En måde at få masser af vitaminer og fjerne den dårlige samvittighed på. Og jeg har det godt – helt ud i håret – når jeg har drukket sådan en drik med krudt i…Man kan finde så mange opskrifter på nettet, jeg holder mig bare til nogle stykker, som  jeg bedst kan lide.

Det er min måde at holde min krop og hele mig fri af  fysiske sygdomme, og føle, at jeg gør noget godt for mig selv…..

My everyday – sunday

Efter en bulletin fra min datter om, at min søn var syg, men at hun havde taget over og hjulpet ham, var mit hoved og mit hjerte fyldt op. Min søn lider af pts og har ikke altid let ved at klare dagligdagens krav. Men så godt at hans søster tager over og hjælper ham, det er hun meget bedre til end jeg. Mit omsorgs-gen er vidst ikke så stor, eller også er jeg bare slidt ned, så jeg ikke har mere at give af. Jeg ved det knap nok selv.

En hoppen og dansen rundt i sengen prægede min nat, og vi stod tidligt op, min hund og jeg. Tænke sig, jeg havde lukket Pi ude inat, så hun var godt fornærmet, da jeg åbnede vinduet. Det havde regnet det meste af natten og det er bestemt ikke kattevejr. Den lille stakkels kat  ❤ Ikke sådan, at hun står uden ly og læ – hun har et hundehus at gå ind i, der både et tæt og foret med tæpper. Så helt slemt og dyremisrygt er det ikke.

Jeg fik tøj på og tændt for kaffemaskinen, ost, smør og brød ud af køleskabet og en bolle i ovnen, så kunne vi godt gå vores lille morgentur. Det var dunkelt – lyset var lige ved at komme igennem, og vi mdte Stellahunden og hendes ejer. Det er lidt sjovt, at man kan genkende folk på deres gangart. Stellas ejer er ret hjulbenet så hans knæ stikker udad, når han går, og så går han fortravlet i hak. Så selvom jeg ikke kunne se ham, kunne jeg genkende ham og hunden så jeg førsat da vi var helt tæt på. Ellers er det hundene, jeg kender mennesker på og deres navne. Det kommer sig selvfølgelig af at hundene kalder man på. Jeg tror ikke, der er ret mange, der ved, jeg hedder Lisa – jeg er Charlies mor – eller ejer – sådan er dét og vi kender hinanden på hunden. Stella og Charlie tog et på runder i løb og fik noget morgenmotion. Intet kan konkurere med hunde i leg, den allerbedste motion overhovedet. Så kunne vi godt gå hjem og derhjemme ventede nylavet kaffe og en lun bolle og et par skiver rugbrød. Det er min morgenstart + ingefær, citron og gurkemeje drik og et glas vand. Jeg læser mens jeg spiser, og det foregår inde i den bløde chaiselongsofa – helt sikkert uskik – men hvem skulle stoppe mig i dét. Det er sådan nogle uvaner som  lister sig ind, og skulle min far ha været her, ville han være dybt forarget og bedt mig om at spise ved spisebordet – uden læsestof. Hver ting til sin tid – og jeg vil give ham ret. Man har det bedst ved, at koncentrere sig om og at give det man er igang med, fuld opmærksomhed. Det er ZEN og yoga-stil – og jeg er jo uddannet yogalærer og jeg ved, hvad der bekommer mig bedst – udfra det jeg har lært. Men – og der kommer et men – for jeg er pensionist og som pensionist har jeg sluppet mig selv fri til at gøre lige hvad jeg har lyst til – når bare det ikke skader eller forkorter mit liv. At hygge mig med dyr, bog og morgenmad gør mig godt – og så et lille hvil med lukkede øjn hvor jeg finder ud af, hvad jeg skal bruge dagen til – eller – sætte noget på plads. Derefter lidt hækleri, rydde op  og så ud igen, til en lidt længere tur. Idag skulle der nu lige skrives lidt, som fyldte mit hovede, sådan at det kom ud, mens jeg huskede det.

Så gik vi på marken og spillede boldt og pind og solen skinnede på os og fyldte depoter op med energi. Og Charlie gør hvad Charlie gør hver gang, splitter en boldt ad. Han kan ikke bare lege, sådan som jeg ser andre hunde gør, nej han skal gnave det i stykker, som han leger med. Derfor har jeg også pinde, for de er gratis og de ordner hans tænder, så han ingen plak har eller huller. Det har han aldrig haft i alle sine 10 år. Han er en meget rask hund og lad ham endelig blive ved med det. Jeg kan vel også prise mig lykkelig, ved at være et meget raskt menneske, så der følges vi godt ad. Vi får dagligt motion på omkr 2 timer, i den friske luft, får rigelig med søvn og spiser sundt og varieret. Er rimelig glade og tilfredse med tilværelsen og synes jeg fylder mit liv godt ud. Mon ikke det er 3 hjørnesten til et sundt liv, – det tror jeg. Og nu er jeg ved at lægge mine laster på hylden , og det går godt. Indtil videre ingen problemer, så det tænker jeg bliver fremtidens setup. 1 ugentlig of dag, hvor jeg tillader mig selv at give slip…. sippe rødvin og rulle smøger – og bare slappe total af uden skrupler en 4-5 timer…..Jeg kan godt mærke suget lige nu…. men det er mig der bestemmer..

Og så var vi hjemme igen, efter at hunden var blev håndfodret med et par håndfulde fodder. Han forstår ikke at spise af en skål, så det er sådan vi gør, og så lige en håndfuld ud i gården – eller en skiveskåret pølse – som han bruger snuden til at finde. lidt hjernegymnastik skal der til. Akkurat som mine bøger er vitaminer til hjernen – den skal holdes vedlige og bruges for ikke at gå i stå. en lille middagssøvn bliver det også til og da jeg har taget fotos på marken, skal der fremkaldes og redigeres. hvad der er blevet gjort og billedet viser mig og Charlie på marken, hvor vi spiller boldt. Vi er de lykkelige brugere af vores store bakkede komark fra oktober til maj kan vi boltre os her lige så meget vi vil – og det er næsten ikke til at få armene ned over, at have sådan en baghave. Lige ned til søen og lige ned til skoven – vores hunde kender ikke til små rum og trange kår. De har som det mest selvfølgelige, for dem, friheden til at strække ud og løbe lige de ikke kan holde til det længere. Det er et godt hundeliv – og når hundene har det godt, så har menneskene det dobelt så godt. Det er noget ligesom man føler med hensyn til børnene. De er et barometer for ens egen velbefindende – more or less…